En kage i anledning af en 18 års fødselsdag. Fødselaren elsker chokolade. Kagen er chokoladekage, bundene er smurt med chokoladecreme og kagen er fyldt med chokomousse med hakket hvid chokolade.
Til min mors fødselsdag har jeg lavet en kage uden fondant, det er hun nemlig ikke særlig begejstret for. Det er lette lagkagebunde med hindbærkompot, makroner og hvid chokoladecreme. Kagen er smurt op og pyntet med whipped icing. Rundt om kagen er der chokolade med overfladepynt. Til sidst er der drysset lidt frysetørret hindbær på toppen.
Så er det min mands fødselsdag. Da han har en rød motorcykel blev jeg nødt til afprøve min patchworkcutter :-). Han skal have kage med på arbejde. Det blev lyse bunde med julemousse.
Så skal Mette holde fødselsdag for familien. Kagen blev lyse mandelbunde fyldt med hindbærkompot og vanillecreme med hvid chokolade. Opskriften på fyldet er her fra www.anarka.dk/blog/2011/05/19/lagkage-med-hvid-chokolade-og-hindbaer/
Mette har fødselsdag og skal have kage med til kollegaerne. Det blev denne kage med mandelbunde og fyld af vanillecreme med hvid chokolade og hindbærkompot (opskriften på fyldet er her www.anarka.dk/blog/?p=6395). Kagen er overtrukket med belgisk chokoladepaste fra Renshaw.
Stort tillykke til Nicolai med de 20 år. Fødselsdagen blev fejret både med familien og en kage. Det er chokoladekage med vanillefromage og bananer. Kagen er overtrukket med chokoladefondant. Billedet blev ikke helt så godt, men jeg håber at I alligevel kan se kagen nogenlunde.
En kage der skulle bruges som fødselsdagskage, men som også skulle symbolisere at to unge mennesker er flyttet sammen. Da han er tømmer kom kagen til at se sådan ud. Det er chokoladekage smurt med koncentreret appelsinpasta og fyldt med blodappelsinmousse.
Så er det svigermors fødselsdag. Hun holder meget af at spille bridge derfor skal hun have denne kage. Det er lette chokobunde, smurt med lemon curd, med skovbærmousse.
Så skal min datter holde fødselsdag for veninderne. Der skal kage til og det blev chokoladekage med hyldeblomstmousse og lys chokoladecreme. Bundene er smurt med jordbærmarmelade.
Min datter skulle have kage med på arbejde i anledning af hendes fødselsdag. Det blev chokoladekage med blodappelsinmousse og orangechokoladecreme. Kagebundene blev smurt med appelsinpasta.
Hej jeg hedder Helle. Jeg er gift og har to voksne børn Jeg startede i sommeren 2009 med at lave kager pyntet med fondant til glæde for familie og venner. Det er en stor fornøjelse hver gang jeg får mulighed for at lave en ny kage. Hvis du har spørgsmål til mine kager kan jeg kontaktes på helleskager@gmail.com